Så går vi rundt om en enebærbusk
Enebær har igennem historien været anvendt i et utal af natur-medicinske og gastronomiske sammenhænge. Der er eksempelvis fundet tegn på brug af ene i antikkens Grækenland, i ægyptiske grave og på bronzealderens bopladser.
Almindelig ene er en lille stedsegrøn busk med sylespidse nåle. Den findes i mange udgaver, hvor nogle vokser som flade, krybende buske, mens andre bliver til høje, søjleformede træer. Ene er ikke krævende i forhold til jordbund og er meget hårdfør over for vind og frost, hvilket gør, at den klarer sig godt på heder, overdrev og i åbne græsningsskove. Man kan derfor finde ene flere steder i Danmark.
I selvforsyningsøjemed er det træets bær, der er interessant. Enens hun-træ sætter bærkogler, bedre kendt som enebær, der kan bruges til at give smag til alt fra kødretter til alkohol. Kogleskællene ligner ikke koglerne fra eksempelvis gran, men er derimod sammenvoksede, mere saftige og kødede. Bærkoglerne sættes i september-oktober og modningen strækker sig over to år, hvor bærrene første år er grønne. Andet år modnes de og bliver mørkeblå og kan derfor minde lidt om blåbær i udseende. Enebær er klar til høst fra omkring september/oktober og kan plukkes helt frem til, at frosten for alvor sætter ind.
Enebær i naturmedicin
Enebær har længe været anvendt som naturmedicin, og især været kendt for sine gavnlige egenskaber på gigt, blærebetændelse og andre infektioner. Nogle behandlere påstår ligeledes at enebær kan virke udrensende, afhjælpe træthed, afhjælpe hudlidelser såsom psoriasis og har en gavnlig effekt på mave-tarmsygdomme. Reagensglasforsøg har vist, at enebærekstrakt også kan virke hæmmende på brystkræftceller, hvilket tilskrives enebærs høje indhold af stofferne alfa-pinen, p-cymen og beta-pinen.
Der findes dog endnu ingen videnskabelige beviser for enebærs påståede gavnlige effekter, og de er derfor ikke anerkendte af moderne lægevidenskab.
Enebær i julemad og julesnaps
Gastronomisk kan enebær anvendes både frisk og tørret, men smag og duft er kraftigst umiddelbart efter høst. I madlavningen er enebær godt til vildt og fjerkræ såsom fasan, vagtler, rådyr og vildsvin. Enebær bruges desuden ofte til steg og kål og er derfor oplagt at bruge til julens retter.
Vikingerne var sandsynligvis de første til at bruge enebærrenes aroma i alkohol i forbindelse med mjød. Men den hollandsk læge Franciscus Sylvius har æren for at ”opfinde” spiritustypen gin, som er baseret på enebær. På hollandsk er ordet for enebær geniver, hvilket angiveligt har lagt navn til gin, som er kendt på dens karakteristiske gransmag. Desuden indbyder tidens julefrokoster til en god hjemmelavet kryddersnaps. Her er enebær ideelt og meget nemt at anvende.
Smag på Aarhus
Artiklen er en del af en artikelserie om den spiselige natur i og omkring Aarhus, som Lokalavisen Aarhus Weekend bringer i samarbejde med Smag på Aarhus, Aarhus Kommune. Smag på Aarhus er forankret i Center for Byens Anvendelse, Aarhus Kommune og støttet af Nordea-fonden. Naturhistorisk Museum Aarhus er en central samarbejdspartner i projektet. Med Smag på Aarhus er der nye muligheder for at samle, plukke og dyrke i både naturen og byens rum.
Læs mere på www.smagpaaaarhus.dk