Nu skal farmor ha’ en brandalarm
Mogens Greve
Ældre er væsentlig mere udsatte end yngre ved brand - og er samtidig den befolkningsgruppe, der har færrest brandalarmer i hjemmet.
Derfor opfordrede Brand og Redning Djursland til at tage farmor - og andre personer over 60 år - med til Kvickly og Føtex i Ebeltoft, hvor der blev uddelt mere end 100 gratis brandalarmer til ældre.
De yngre opfordres generelt til at hjælpe med at få sat brandalarmerne op - og i øvrigt tjekke, at der er det nødvendige antal alarmer i den ældres bolig.
I december er der i gennemsnit mere end tre gange så mange udrykninger til brande opstået på grund af levende lys som i de øvrige måneder.