En våd eftermiddag i rommens verden

Orkanen Helga smider stormregn i ansigtet på os som en femårig med sin første vandpistol, da vi kæmper os ned til Oops i Frederiksgade for at gå til romsmagning.
Og netop tanken om de forestående otte forskellige slags rom bevirker, at vi (næsten) ikke mærker regnen og blæsten denne lørdag eftermiddag i juletravle Aarhus, hvor det myldrer med poser med mennesker gemt bag.
Vi bliver taget imod ved døren til Oops af Mads Heitmann, manden bag både romsmagningen og “Romhatten.dk”.
Vi får anvist en plads, hvor der foran os på bordet står otte glas fyldt med forskellige slags rom. De er placeret oven på et stykke papir, hvorpå der står numre, så man ikke er i tvivl om, hvilken rom, der er i hvilket glas. Ovenpå glassene er placeret endnu et styk A-4 papir, stadig med navne på rommen, men nu med plads til ens egne notater og karakterer til rommen.
Rummet er fyldt, der er kun et par enkelte stole ledige. Hovedparten er unge mænd, men der er også enkelte par - endvidere i den modne ende. Flere har været med til romsmagning før, viser det sig senere. Også hos Mads Heitmann.
Den første rom, vi skal nyde, er en Puntacana Silver Dry. Men vi smager ikke endnu, selv om lysten ikke mangler. For først skal vi igennem et kort foredrag om rommens forskellige produktionsmetoder samt dens vej til glasset.
Undervejs er der mange gode tips til romdrikning. Eksempelvis når der står Solera på en flaske efterfulgt af et tal. Står der 23 betyder det, at den ældste rom i flasken er 23 år gammel. Resten af rommen kan være både 12, otte, seks samt et år gammel. Et andet tip er, at er man kommet til at købe en rom, som ikke smager en alligevel, så prøv at komme lidt sukker i. Desuden kan en flaske rom godt stå længe på hylden, inden man drikker den. Dog skal den stå ret op, og så skal man ind i mellem huske at væde proppen, så den ikke tørrer ind. Rom skal altså ikke ligge ned, som vin skal.
Efter gennemgangen af rommens historie skal vi endelig smage det første glas. Den er fra den Dominikanske Republik og spansk i sin rom-stil. Den står til 200 kroner. Undervejs mellem de otte slags rom fortæller Mads “Romhatten” Heitmann flere anekdoter og giver flere gode råd om smagning. Både gemalen og jeg er enige om en favorit, nemlig Unhiq XO. Det er desværre også den dyreste. Vi finder også ud af, at vi er mere til søde rom, selv om vi for nylig erhvervede den dansk-producerede Skotlander Rom, der ikke hører til de søde. Efter smagningen er der smørrebrødsplatte, og det føles rigtig godt med fast føde i maven.
De unge mænd i forsamlingen drak op. Vi levnede. Men vi svajede alligevel. For vi mødte Helga igen.