Fortsæt til indhold

Würtz vil sikre Botanisk Have

Samfund
Camilla Olesen

Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S), vil sikre Botanisk Have som et af byens vigtigste, grønne åndehuller. Han anbefaler derfor, at der bliver lavet en bevarende lokalplan for haven, så brugen af den ikke kan indskrænkes.
“Vi skal værne om Botanisk Have, men samtidig sikre, at parken kan udvikles, så den matcher aarhusianernes behov. Derfor anbefaler jeg, at der bliver udarbejdet en bevarende lokalplan. Parken skal være et levende byrum og ikke et reservat. Det kan en bevarende lokalplan sikre,” siger han i en pressemeddelelse.