Fortsæt til indhold

Der er krudt i naboen til motionscentret

HIF flytter sit fyrværkerisalg til anden placering tæt ved det nye motions- center

Samfund
Mogens Greve

Da Hornslet Motionscenter bygger nyt, der hvor Hornslet IF de seneste år har haft deres fyrværkerisalg, flytter salget i år over på den anden side af vejen - til grunden mellem REMA 1000 og Hornslet Fysioterapi i Dalgårdsparken.
Frivillige står for salget, og overskuddet går til arbejdet med børn og unge i Hornslet IF - blandt andet stævner, ture og træningsophold.

Nordic-serien

Sortimentet af fyrværkeri kommer igen fra Aalborg Fyrværkerifabrik, og omdrejningspunktet er Nordic-serien, som har fået flere farveeffekter, og flere af produkterne er de største og kraftigste, som det er tilladt at sælge til private.
Der er ligeledes fokus på sikkerheden, som både betyder forbedringer - og at enkelte produkter er taget ud af Nordic-serien, da man ikke var helt tilfredse med sikkerheden, selvom produkterne var godkendt til salg af Sikkerhedsstyrelsen.