Flygtningebørn er en ny, stor opgave i institutioner

Flygtningebørn, som kommer til Hillerød Kommune, skal ikke adskilles fra kommunens andre børnehaver i deres egen institution. De skal tværtimod integreres og inkluderes i kommunens øvrige tilbud i et samarbejde mellem børnenes familier og medarbejderne.
Det var en del af budgetforliget for 2016-19, og arbejdet med at integrere børnene er allerede godt i gang. Det kan formanden for Børne- og Familieudvalget, Rikke Macholm fra SF, fortælle, efter at udvalget forleden fik en redegørelse om indsatsen:
"Jeg synes, det går rigtig godt med modtagelsen af flygtningebørnene i institutionerne. Det er en god idé, at børnene får et tilbud, hvor de har mulighed for at blive, så de ikke skal skifte institution flere gange. Samtidig er der fokus på, at der er en voksen på stedet, der kan tale børnenes sprog. Det er også en fordel for kommunikationen med forældrene," siger hun.

Forstå sprog

Tidligere erfaringer har nemlig vist, at kommunikation på barnets sprog fra den første dag, barnet ankommer, har afgørende betydning for et godt forløb:
"Når der er en voksen, som forstår, hvad barnet siger, og som kan hjælpe barnet ind i leg og fællesskab, bliver barnet mere roligt og trygt og falder hurtigere til," skriver forvaltningen i sagsfremstillingen.

19 børn i efteråret

Ifølge forvaltningens sagsfremstilling har kommunen fra maj til december 2015, hvor den store tilstrømning af flygtninge til landets kommuner blev mærkbar, modtaget i alt 19 børn mellem to og fem år i Hillerød Kommune. Der er primært område Midt, der har modtaget børnene, da det er i dette område, kommunen har flest flygtningeboliger til rådighed for familier.
I budgettet for 2016 blev det besluttet at lukke modtagelsesinstitutionen Globus, hvor tosprogede børn var tilknyttet. Det giver en besparelse på 1,2 millioner kroner årligt på budgettet. Nu skal der i stedet afsættes midler til at klæde pædagogerne fagligt på til opgaven med at inkludere flygtningebørn. Der ansættes også en ekstra konsulent.
"Det er en ny, stor opgave, som personalet skal tage sig af," siger Rikke Macholm.

Tackle traumer

Ifølge forvaltningen er dagtilbudsområdet særligt opmærksom på at tilstrækkelig viden om at tackle børn med traumer, da en del af børnene enten bærer præg af traumer eller er direkte traumatiserede. Derfor har pædagogerne været til temamøde, hvor psykologer fortalte om tegn på traumer hos børn, og Familierådgiverne gav viden om, blandt andet hvornår pædagogerne skal tage kontakt til forvaltningen.
Børnene skal helst blive i den samme institution, også selvom forældrene får bolig et andet sted i kommunen, for at skabe ro til, at barnet kan lære og udvikle sig.
Samtidig viser erfaringer ifølge forvaltningen, at det er vigtigt for integrationen, at børnene samles med en lille gruppe på tre til fire flygtningebørn, så de ikke er 'alene'.
Kommunens tosprogspædagoger efteruddannes til at tage sig af opgaven.
"Generelt skal vi gøre tingene på en anden måde og blive klogere på, for eksempel hvordan forældre udsat for traumatiske oplevelser reagerer. Den nye viden deles mellem institutionerne, så jeg synes, jeg blev meget beroliget i forhold til, hvad man kunne have frygtet med et helt nyt tilbud," siger Rikke Macholm.