Fortsæt til indhold

Indbrud i Thorsager og driver med sprit i blodet i Grenaa

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi har frem til søndag morgen registreret følgende hændelser på Djursland:
Spirituskørsel på Havnevej i Grenaa

En 29–årig mandlig bilist blev søndag morgen klokken 03.10 standset af en politipatrulje på Havnevej i Grenaa. Politiet konstaterede ved en udåndingsprøve, at manden var spirituspåvirket. Han blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse, og der venter ham nu et retsligt efterspil.
Indbrud i villa i Thorsager

I en villa på Stationsvej i Thorsager har der været udbudne gæster på uanmeldt besøg på et tidspunkt i tidsrummet fra fredag 3. januar klokken 15 til lørdag 4. januar klokken lidt over 11, hvor Østjyllands Politi fik anmeldelsen om indbrud.
De udbudne gæster kom ind ved at bryde en dør op. Det er endnu ikke opgjort, hvad der er stjålet.