Integrationen er sat i system i Favrskov

Ved siden af Baunehøjskolen i Hadsten er opbygget et integrationscenter med medarbejdere fra de relevante kommunale afdelinger. Så har brugerne én indgang til det hele.

Stigning i 2016

I 2015 er Favrskov tildelt 162 af dem, der har fået asyl. Og problemerne i den forbindelse ser ud til at kunne løses.

Den udmeldte kvote for Favrskov i 2016 ligger på 221. Og de 162 fra 2015 er her jo stadigvæk.

7-8 måneder forskudt

Når f.eks. en syrer, der ønsker asyl, får det bevilget f.eks. i Sandholm Lejren, så bliver han sendt ud til en af kommunerne, der endnu ikke har fået opfyldt sin kvote. Det kunne være Favrskov. Behandlingen af asylansøgningen varer i øjeblikket 7-8 måneder. Der er en pukkel i Udlændingestyrelsen.

”Når de er kommet til kommunen er de placeret i tre år. I den tid kan de kun flytte inden for kommunen. F.eks. hvis de har familie eller bekendte i andre byer. Hvis de f.eks. ønsker Sjælland, kan det kun undtagelses finde sted, og kun hvis begge kommuner er indstillet på det,” fortæller lederen af integrationsafdelingen, Søren Madsen.

De små samfund virker

Udfordringerne er nu at skaffe en bolig: ”Det er lykkedes endnu via både kommunale og private tilbud, men vi vil gerne have flere til at byde ind, selv om listen ikke er helt tømt endnu,” siger arbejdsmarkedschef Anita Jensen.

Man hører, at I undertiden placerer de nye beboere langt ude på landet. Det hjælper vel ikke på integrationen?
”Vi sørger nu altid for, at der er et busstoppested i nærheden,” siger Anita Jensen, og Søren Madsen føjer til: ”Det er faktisk ofte de mindre samfund, der er bedst til at tage hånd om de nye borgere.”

Efterspørgsel

I de tre første måneder er skemaet fast: Sprogskole og integrationsværksted. Det sidste er et specielt tiltag i Favrskov. Her lærer man noget om kulturen på en dansk arbejdsplads.
Efter de tre måneder starter så den rigtige praktik ude på virksomhederne:
”Her er erhvervslivet meget positiv stemt. I enkelte tilfælde ringer de og spørger, om vi kan levere en person med f.eks. en god it-uddannelse. Der kan ligefrem være ventelister,” siger integrationslederen.
Hans indtryk er også, at både private og virksomheder ikke viser modvilje i forbindelse med integrationen.
”Syrerne kan også bidrage med mange ting, og så er de venlige og gode at snakke med,” siger Søren Madsen.

Også kvinderne skal ud

Indtrykket er, at netop dem fra Syrien har gode uddannelser?
”Sandt nok findes de, men der er kun 17 % af dem, der har en uddannelse. Og mange er faktisk analfabeter,” supplerer Anita Jensen.

Integrationsydelsen er i øjeblikket ned på SU-lignende niveau. Hvordan kan en familie klare sig for det?
”I virksomhedspraktik skal virksomhederne ikke betale løn til praktikanten. Her skal borgerne lære det danske sprog i praksis og lære det danske arbejdsmarked og arbejdspladskulturen at kende. Men hvis borgeren er fuldt ud på niveau med en anden ansat, så skal virksomheden selvfølgelig betale løn til medarbejderen. Men det er da en udfordring at finde boliger, der er så billige, at flygtningene har råd til at betale huslejen,” siger Søren Madsen.

”De skal havde løn for det, de præsterer ude på arbejdspladsen. Og alle skal ud. Kvinderne kan ikke bare gå hjemme og passe børn,” siger arbejdsmarkedschefen.