"Skaghøj har så god en ånd"

“Nej nej, du skal ikke tage billeder af mig, for det er Skaghøj Plejecenter i Hammel og personalet der, det handler om,” siger Ida Engelbrecht, Hadsten.
Hun har kontaktet FavrskovPosten, for der er nogle roser, som skal deles ud i denne søde tid, mener hun.
“De gør det bare så godt på Skaghøj, du kan mærke det med det samme og uanset, hvad tid på døgnet, du kommer.”

“I kan ikke forestille jer”

Ida Engelbrechts svoger, Birger Jørgensen, boede - indtil sin død i begyndelsen af december - på Skaghøj. Han blev 88 år gammel og tilbragte det sidste år af sit lange liv blandt det personale, som han kom til at sætte stor pris på.
“Han har hele livet været en enspænder. Birger var utrolig vanskelig,” fortæller Ida Engelbrecht om sin afdøde søsters mand.
“Men på Skaghøj skete der noget. Uanset hvad han ville, så fik personalet den altid vendt, så alle blev tilfredse.”
“Når vi besøgte Birger i Hammel, så sagde han altid: 'I kan ikke forestille jer, hvor søde, de er her.”
“Og det var store ord i hans mund,” siger Ida Engelbrecht.

På tur med bussen

Birger Hjulgaard Jørgensen boede på stue 45 på 2. sal, som også bliver kaldt Lavendelhaven.
Han var kræftpatient, og et af hans store ønsker var en tur til Silkeborg.
“Han ville så gerne se bådene en sidste gang og så få en is.”
Derfor arrangerede personalet på Skaghøj en tur i plejecentrets minibus.
“Ja, tænk, det gjorde de. De fik samlet fire mænd sammen, men da Birger var kommet ned i bussen, kunne han alligevel ikke klare turen og måtte hjælpes op igen. Men de forsøgte. Sikken pli, de har på Skaghøj,“ lyder de rosende ord.

Stikker altid poten frem

“Uanset hvor travlt de har, så kommer de altid og stikker poten frem og fortæller, hvordan det er gået siden sidst, vi var på besøg. Og du er ikke i tvivl om, at der mangler hænder, for de har virkelig travlt. Men du føler ikke, at du bliver fejet væk som pårørende.”

Birgers smil gjorde noget

Den sidste måned af Birger Jørgensens liv gik det for alvor ned ad bakke med helbredet.
“Min niece, min søsters datter, blev kaldt derhen på alle tider af døgnet. Men de var så enestående uanset tidspunktet, og de kun var to på afdelingen,” siger Ida Engelbrecht, som ikke vil fremhæve enkeltpersoner blandt personalet.
“Men da Birger var død og skulle hentes af bedemanden og en hjælper, så kom Marianne, der havde mest at gøre med ham, hen og tilbød sin hjælp. For hun kunne godt tage fat, sagde hun. Men de er allesammen noget særligt på Skaghøj.”
FavrskovPosten tog en tur op på plejecentret på Anbækvej i Hammel. Dagens ret var frikadeller.
“Birger havde humor, og når han smilte, så gjorde det noget ved os,” siger sygehjælper Lene Thomsen.
“Vi forsøger at gøre det så godt, vi kan. Gode kolleger og samarbejde er vejen frem,“ mener Marianne Nielsen, social og sundhedshjælper.