Fortsæt til indhold

Argentinsk vinaften i Greve Erhverv

Samfund
Arkiv

ERHVERVSMØDE: I efteråret havde den lokale erhvervsforening fokus på erhvervspolitisk indflydelse.
Det skete blandt andet med lokalpolitisk topmøde i Portalen, hvor spidskandidaterne fra de opstillede partiet mødtes til debat under ledelse af politisk kommentator Hans Engell, samt med besøg af Solrøds borgmester Niels Hörup og Greve Kommunes kommunaldirektør Allan Vendelbo på Greve Erhvervs månedlige morgennetværksmøder, der finder sted i ErhvervsCentret på Korskildelund den anden onsdag i hver måned.
Efter årets første netværksmøde, der i onsdags igen fik godt 30 erhvervsfolk tidligt op af fjerene for at netværke over morgenbrød og kaffe, er tiden nu kommet til et mere afslappende netværksarrangement.
Sammen med Greve Vinkompagni byder Greve Erhvervs Vinklub nemlig på argentinsk aften. Det foregår torsdag den 23. januar klokken 18.30 i Greve Vinkompagnis nye, flotte lokaler på Ventrupparken 24 i Greve.
De obligatoriske smagsprøver ledsages af en introduktion om hver vin samt et lækkert oste- og pølsebord.
Tildeling af pladser sker efter ”først til mølle-princippet” og skal ske senest mandag den 20. januar til sekretariatet på info@greveerhverv.dk eller via hjemmesiden www.greveerhverv.dk.
Hvis man ikke er medlem af Greve Erhverv, men gerne vil være det og dermed kunne deltage i arrangementet, kan det ske på samme mail og via foreningens hjemmeside.
Der er ca. 275 medlemmer i den lokale erhvervsforening, som i øjeblikket melder om stabil tilgang af nye medlemmer.
pm