Grund til ændringer i bussernes køreplaner?
Giv din uforbeholdne mening til kende i Midttrafiks offentlig høring på midttrafik.dk fra 6. januar til og med 19. januar 2014
Trafikselskabet Midttrafik vil gerne høre kundernes mening om forslagene til nye køreplaner og ruteføringer for busruter og bybuslinjer, som kører i Region Midtjylland.
Derfor holder Midttrafik en offentlig høring på midttrafik.dk fra 6. januar til og med 19. januar 2014.
De fleste af Midttrafiks nye køreplaner træder i kraft 29. juni 2014.
Midttrafiks, der fra 1. januar 2007 har administreret den kollektive trafik i den midtjyske region, har lavet forslag til ændringer i køreplanerne. Forslagene er lavet på baggrund af ønsker fra Region Midtjylland og kommunerne, bemærkninger fra kunder, chauffører og busselskaber samt Midttrafiks erfaringer med de nuværende køreplaner.
Alle bemærkninger, som kommer ind i høringsperioden, inddrages i udformningen af de endelige køreplaner, som kan ses på: midttrafik.dk/køreplaner og Rejseplanen.dk i løbet af maj 2014.
Lokale skoleruter administreres af kommunerne og er derfor ikke en del af Midttrafiks køreplan høring.