Fortsæt til indhold

Motorcyklist kvæstet på Viborgvej

Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra mandag 6. januar til tirsdag 7. januar

Samfund
Arkiv

En 59-årig mandlig bilist kørte mandag eftermiddag ad Vistoftvej i sydlig retning. Manden kørte frem i krydset ved Viborgvej, hvor han havde grønt lys og skulle dreje til venstre ad Viborgvej. Idet han kørte frem, blev han pludselig ramt i venstre side af en 53-årig mandlig motorcyklist, der formentligt kørte frem for rødt lys i krydset med høj fart.
Den 53-årige motorcyklist pådrog sig svære personskader og blev bragt til behandling på skadestuen. Hans tilstand betegnes som stabil.

Døgnet i øvrigt:

Indbrud i værksted

Arresøvej 8240 Risskov
Sket: 25/12/2013 12:00 - 06/01/2014 12:00
Rude knust. Der var stjålet to støvsugere mrk. Kercher, en højtryksspuler mrk. Kercher samt to dampmaskiner mrk. Steam.

Indbrud i privat beboelse

Skovvænget 8361 Hasselager
Sket: 06/01/2014 08:00 - 06/01/2014 13:00
Rude knust. Der var stjålet en ældre PC mrk. Acer.