Fortsæt til indhold

Kommune og ejendomsmæglerne i fælles kamp om tilflyttere

Horsens Kommune og Ejendomsmæglerforening går sammen om at skaffe tilflyttere til kommunen

Samfund
Arkiv

800 nye borgere om året.
Det er målet for en helt ny tilflytteralliance mellem Horsens Kommune og Ejendomsmæglerforeningen for Horsens og Omegn.
"Horsens Kommune har det som et prioriteret mål at fremme befolkningstilvæksten i hele kommunen. Indtil videre med 800 borgere om året. Målet skal nås ved, at vi hver især byder ind med viden. Fra kommunal side om flyttemønstre og tilflytteranalyser og fra mæglernes side om potentielle tilflytteres ønsker og behov. Ud fra det skal vi sammen søsætte initiativer," siger borgmester Peter Sørensen (S) i en pressemeddelelse fra Horsens Kommune.
De to parter, repræsenteret ved borgmester Peter Sørensen og formand for Ejendomsmæglerforeningen Alex Mandrup Paulsen, underskriver fredag den 3. juli aftalen på Borgmesterkontoret i Horsens
Horsens Kommune har netop vedtaget en ny bosætningsstrategi, hvor en lang række initiativer skal fastholde kommunen i toppen blandt vækstkommuner. Her er ejendomsmæglerne vigtige aktører, oplyser kommunen i pressemeddelelsen.