Fortsæt til indhold

Varde-firma bygger koralrev i Dubai

Pangea Rocks i Varde skal bygge en af verdens største kunstige koralrev i Dubai.

Samfund
Kim Schou

Der er ikke noget at sige til, at de er stolte hos Varde-firmaet, Pangea Rocks.
Firmaet har nemlig skrevet kontrakt med Kleindienst Group, om at bygge et fire en halv kilometer kunstigt koralrev til projektet 'Floating Seahorses' i Dubai. Det gør det til en af de største kunstige koralrev i hele verden.

"Det er første gang, at det har været forsøgt at bygge et nyt koralrev i denne skala i hele verden. Det er en meget sjælden mulighed for at bygge et nyt habitat til fisk og koraller, hvor der ellers intet er i dag," fortæller Jan Møller, designer og direktør i Pangea Rocks.

Bygget op om villaer

Projektet omhandler opbygning af et koralrev omkring 150 eksklusive luksus villaer, som er ved at blive bygget på 'The Heart of Europe' af Kleindienst Group, der er en øgruppe ved navn 'The World', der ligger ud for Dubais kyst.

Dette projekt vil skabe et kæmpe massivt beskyttet område ud for Dubais kyst og det ventes, at det vil bringe fisk og koraller tilbage til området.
Det er projektets mål at re-introducere alle fisk og koraller tilbage til området ved at skabe et nyt levested for dem.

Det muliggøres ved et stort lokalt program, hvor Kleindienst Group vil avle på alle de lokale fisk og koraller, inden fiskene sluses ud på koralrevet, når dette er på plads.

"Det bliver ekstremt interessant at følge udviklingen på revet i de kommende år for at se, hvor hurtigt fisk og koraller tager over på det kunstige rev og laver det til deres eget,” siger Jan Møller.

Det kunstige koralrev vil kunne ses fra begge rum i underetagen, der er under vandlinjen i de 150 villaer, som projektet omhandler.
Disse indkig vil skabe et afslappende og eksklusivt kig ind til en verden af meget farverige fisk og koraller.

Koralrevet er en del af det massive projekt, som er designet og bygget af Kleindienst Group og som indeholder hotel, ressort og 150 flydende luksus villaer.

Koralrevet er en del af det massive projekt, som blandt andet indeholder hotel, ressort og 150 flydende luksus villaer.