Hver anden dansker vil have lavere fart ved vejarbejde
Af Esther Madsen, praktikant
Hvad mener danskerne om fartgrænserne ved vejarbejde? Det har TNS Gallup og Gjensidige Forsikring lavet en undersøgelse omkring, hvor de spurgte 1004 danske bilister.
Halvdelen af danskerne mener, at hastighedsgrænserne burde sænkes, og at sikkerheden burde forbedres. Alligevel kører mere end hver tiende dansker for hurtigt, når de møder vejarbejde på motorvejen.
Ifølge Gallups undersøgelse er det især jyderne, der kører for stærkt. Undersøgelsen viser at 19 % af midtjyderne, og 17 % af nordjyderne mener, at de kører hurtigere, end det er tilladt ved vejarbejde på motorvejen.
Forsikringsselskabet kan konstatere ud fra undersøgelsen, at et flertal af danskere er positivt stemte for, at farten sættes yderligere ned ved vejarbejde på motorvejen.