Fortsæt til indhold

Marie Mørch dansk mester i crossløb

Allerøds Marie Mørch vandt sikkert DM i crossløb for piger under 23 år

Samfund
Arkiv

DM i fire kilometer cross blev løbet på en fin frosthård græsbane ved Odense. Allerød Atletik og Motions enlige deltager, Marie Mørch, blev en sikker dansk mester for U23-piger.

Blovstrød Løverne kom hjem med otte medaljer, og det var veteranerne som gjorde det bedst. Anne Wallner vandt guld for K50-54, og guld i holdløbet sammen med Regina Kanta og Gitte Wismann.

Erik Kallesøe, Karsten Kobbernagel og Bent Bagge vandt holdløbet for M60-64, og Thomas Laybourn, Mads Unger Mikkelsen og Henrik Lundgren fik bronze for hold i M45-49. For M40-44 fik Pär-Johan Lif sølv lige foran klubkammeraten Thomas Jensen.

For ungdom viste Louise Rode endnu en gang stor styrke og fik bronze for piger 16-17 år. Mange andre Blovstrød Løver gjorde det også rigtigt flot. Josefine Buchwald blev nummer fire i U23, Sofie Vejlby Kaas Hansen blev nummer otte i P19, Emil Øbro nummer ni i D19 og Kristian Krog nummer 13 i den hårde U23 klasse for mænd.

Jens Arne Christiansen blev nummer fire i M55-59 i en tæt konkurrence, hvor der kun var syv sekunder op til vinderen. Tine Broksø blev nummer fem i K40-44.

Bedste seniormand var Steffen Falch som nummer ni, og den nye løber Christian Jørn Hansen løb et superløb og blev nummer 28. Bedste kvinde var Masha Semak, der gjorde comeback med en flot 25. plads.