Fortsæt til indhold

44 årig brandmand omkom på stedet

Den omkomne var deltidsbrandmand ved Brand og Redning Djursland og passagér i tankvognen som væltede i svinget ved Maarup

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Østjyllands Politi har netop redegjort for de nærmere omstændigheder ved eftermiddagens tragiske ulykke i Maarup, hvor en brandmand fra Brand og Redning Djursland omkom, da han var passagér i en tankvogn som var på vej for at hjælpe kollegerne ved en gårdbrand i Koed mellem Ryomgård og Kolind.
Ved ulykken skred tankvognen ud og ned af en skrænt, væltede rundt og landede på siden. To brandmænd blev fastklemt.
Den 44 årige deltids-brandmand omkom på stedet.

Føreren af tankvognen, en 41 årig deltidsbrandmand, kom til skade og er nu under behandling på Aarhus Universitetshospital.
De pårørende er underrettet.
Årsagen til ulykken efterforskes fortsat af Østjyllands Politi, og der arbejdes blandt andet ud fra den teori, at en punktering af det ene forhjul har forårsaget ulykken.