Fortsæt til indhold

Ole i Brugsen fortæller om Ludvig Holberg

Docent, dr. phil. Ole Thomsen, Risskov, vender tilbage til det Mols, han kender så indgående, for at fortælle om Holberg og hans digtning

Samfund
Arkiv

Efter et par års pause genoptager menighedsrådene i Tved, Helgenæs og Vistoft sogne traditionen med en kort foredragsrække i løbet af vinteren om et litterært eller kulturelt emne.
I år er det Ludvig Holberg, der er på programmet, og foredragsholderen er docent, dr. phil. Ole Thomsen, Risskov.
Ole Thomsen, også lokalt kendt som ”Ole i Brugsen”, har en lang videnskabelig karriere bag sig som ansat på Aarhus Universitet og som forfatter til en række bøger.
Han har skrevet doktordisputats om antikkens komedier, komik og humor.
Forrige år udgav han den meget anmelderroste bog ”Det lune land. Om liv på Mols”.
Efterfølgende har han skrevet en bog om Ludvig Holberg.

I to foredrag vil Ole Thomsen fortælle om Holberg og hans digtning - og ved oplæsning og skuespil give smagsprøver på hans komedier.