Fortsæt til indhold

FC Djursland leverede en remis mod Skovbakken

Nicolai Christensen og Stig Zacher nettede for FC Djursland i lørdagens 2-2 træningskamp

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

FC Djursland leverede en okay præstation i lørdagens træningskamp mod 2. divisionskollegerne fra Skovbakken på kunstgræsbanen på Grenaa Stadion.
"Det så ikke så tosset ud, selv om der også blev begået et par fejl, som kom til at koste dyrt. Det er okay, det sker nu, men i turneringen duer det bare ikke," siger sportschef Jan Thomsen.
Nicolai Christensen scorede til 1-0 før pausen for FC Djursland, og indskiftede Stig Zacher udlignede efter pausen til slutresultatet 2-2.
"Der var mange gode præstationer, ikke mindst en konditions- og løbestærk Michael Pedersen viste igen, at han kan blive en gevinst og giv os noget tyngde på den defensive midtbane efter, at trænerne har flyttet ham væk fra centerforsvaret," roser Jan Thomsen, der også synes, at Jeppe Juhl Jensen i det centrale forsvar gjorde det godt.

Fakta:

FC Djursland startede med følgende 11 på banen:
Forsvar:
Lars Andersen

Nikolaj Korfitsen - Thor Johansen - Jeppe Juhl Jensen - Casper Krarup Petersen
Midtbane:
Michael Pedersen - Simon Skibsted - Nicolai Christensen
Angreb:
Danny Lauridsen - Simon Elkjær - Kristian Kaagh
Bænk:
Stig Zacher
Kris Buus
Sebastian Konrad
Igor (brailianer) - kom ikke på banen

Øvrige i truppen:
Joachim Gotfred Jørgensen
Casper Fiehn
Jesper Sørensen
Kristian Gertsen
Rasmus Jensen
Andreas Bang
Morten Hjorth
Nikolaj Søgaard
Målmand Christian Rygaard har også trænet med i opstarten

Kilde: Sportschef Jan Thomsen

Ny spiller til prøvetræning

Ifølge sportschefen kommer der en ny spiller til prøvetræning i den kommende uge.
"Jeg ved kun, at han hedder Nicklas, og at han tidligere har spillet i Thisted og senest Vanløse. En offensiv spiller, som Simon Elkjær Nielsen har skabt kontakten til," fortæller Jan Thomsen.