Lokal SF’er vejrer ny tid for partiet

Mens partifællen i Syddjurs, tidligere borgmester Kirstine Bille, hører til den fløj i SF, der mener, at det er trist, at partiet nu ikke længere sidder på regeringsbænkene på Christiansborg, så fik Kim Lykke Jensen, Hvilsager, ikke tårer i øjnene i sidste uge, da det stod klart, at partiformand Annette Vilhelmsen trak stikket til maskinrummet i regeringen som følge af SFs store interne kvababbelser med at finde fælles fodslaw i sagen om salget af 19 procent af DONG-aktierne til den amerikanske investeringsbank The Goldman Sachs Group.
"Jeg har aldrig været den store tilhænger af, at SF skulle indgå i det regeringssamarbejde. Det var dødsdømt allerede på valgnatten i september 2011, da det stod klart, at Det Radikale Venstre var blevet større end SF," siger Kim Lykke Jensen.
"Da vidste de fleste godt, hvad klokken var slået i forhold til at få gjort SF-synspunkter gældende i et R-S-SF-samarbejde."

For højredrejet

Det lokale Syddjurs byrådsmedlem tøver ikke med at udpege tidligere SF -formand Villy Søvndal, og de to forhenværende ministre, Ole Sohn og Tor Möger, som de hovedansvarlige for, at SF nu er et parti, der har nået smertegrænsen for, hvad medlemmer og vælgere vil stå model til. Alle tre har siden forladt skansen.
"De ville med djævlens vold og magt trække SF med i en rergering, da de sad og forhandlede med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i det berømte sorte tårn ude på Amager efter folketingsvalget, men da jeg havde læst regeringsgrundlaget, var jeg ikke i tvivl om, at det ville få konsekvenser for SFs fremtid."
"Jeg må også sige, at SF har indgået kompromisser som efter min smag har været alt for højredrejede. Lad mig blot nævne en række økonomiske stramninger med Dagpengereformen som noget af det værste."

Tilbage til SF Classic

Kim Lykke Jensen har intet at udsætte på den afgåede formand Annette Vilhelmsen i forhold til partiets deroute og opløsningstendenser.
"Annette har været overmatchet fra start og har ikke haft en chance for at standse den negative udvikling. At det lige bliver DONG-sagen som nu gør, at SF trækker stikket, er blot et symptom på, hvor langt partiet er kommet ud i forhold til at være enige om hovedoverskrifterne for, hvordan vi ser på SFs fremtidige linje."
Kim Lykke Jensen drømmer om at se SF som en anden Fugl Føniks geopstå af sin egen aske og rejse sig højt på himlen på et erklæret venstreorienteret og socialistisk grundlag.
"Jeg foretrækker et SF Classic, der fremadrettet er hverken venstreorienteret protestparti eller modsat blot går hardcore efter indflydelse i en regering uden at vide, hvad vi vil bruge indflydelsen til."

Trine Mach et godt bud

Alternativet er den gyldne middelvej for SF efter Kim Lykke Jensens opfattelse.
"Jeg foretrækker en politisk linje, hvor SF er parate til at tage ansvar, men ikke sådan at forstå, at vi helt glemmer at holde fast i grundlæggende og sunde SF-værdier."
Kim Lykke Jensen nævner Trine Pertou Mach som det mest oplagte formandsemne, fordi hun ser SFs rolle som den, der først og fremmest skal skaffe politiske resultater, der trækker til venstre og på lang sigt skaber grundlæggende samfundsforandringer.
"Efter min mening vil hun kunne magte at samle SF op igen, fordi hun kan samle de nuværende fløje i partiet."