Gammel DSU’er formand for S i Grenaa
Henriette Larsen er ny formand for S i Grenaa
Det er en socialdemokrat med rødderne dybt nede i partiets muld, der tager over som formand for Socialdemokraterne i Grenaa Partiforening.
Henriette Larsen blev på partiforeningens nyligt afholdte generalforsamling valgt som formand i stedet for kommunnalbestyrelsesmedlem Allan Gjersbøl Jørgensen, der ikke ønskede genvalg. Han vil i stedet bruge energien på at være politisk ordfører i byrådssalen.
Henriette Larsen var kandidat ved Kommunalvalget i november 2013 uden at blive valgt. Hun er et barn af den socialdemokratiske bevægelse som skolet DSU'er fra den periode, hvor Norddjurs borgmester Jan Petersen var DSU-formand.
Henriette Larsen er desuden forældrerepræsentant i bestyrelsen for Børneby Mølle.