Fortsæt til indhold

En lille smule lun luft over Aarhus Lufthavn

Lufthavnen i Stabrand kan glæde sig over en vækst på 7 procent i passagértallet i fjerde kvartal 2013 sammenlignet med samme periode i 2012

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

I faktiske tal havde lufthavnene 3,4 mio. afrejsende passagerer i fjerde kvartal 2013. Det er 3 pct. flere end samme kvartal sidste år. Inden for den nationale luftfart steg rutetrafikken med 1 pct., mens chartertrafikken faldt 2 pct.
Udenrigstrafikken steg 4 pct. til 2,9 mio. rejsende. Af disse rejste 2,7 mio. med in-ternational rutetrafik – en stigning på 4 pct. – mens der var 0,2 mio. internationale charterrejsende, hvilket er 2 pct. færre end i fjerde kvartal 2012.
Det viser aktuelle tal fra Danmark Statistik.
Går man bagom tallene viser det sig også, at den hårdtprøvede Aarhus Lufthavn oplevede lidt solskin.
Lufthavnene i Aalborg, Aarhus og Billund havde således alle fremgang. Det største bidrag til væksten i Aalborg på 9 procent kom fra den internationale rutetrafik, mens væksten på 7 procenti Aarhus og 2 procent i Billund kom fra en stigning i både den nationale og internationale trafik.
I 2013 havde de danske lufthavne 14,6 mio. passagerer, og det er 3 procent eller 0,5 mio. passagerer flere end i 2012. Den internationale trafik steg 4 procent til 12,8 mio. passagerer, mens den nationale trafik faldt 1procent til 1,8 mio. passagerer, viser opgørelsen fra Danmarks Statistik.