Tog kører igen efter påkørsel på Hellerup
Af Jeppe Lund
Togdriften er igen normal til og fra Hellerup Station, efter at de i nogle timer tirsdag morgen ikke havde standset på stationen. Det skriver P4.
"Problemerne skyldes, at et tog har ramt en person på Hellerup Station", sagde vagtchef Jens Christensen, Københavns Politi, til Ritzau tidligere på morgenen.
Kort før kl. 9 meddelte DSB, at politiet var færdig med efterforskningen på sporene, og at togene derfor igen kørte normalt.