Fortsæt til indhold

Musikskolebands med egne sange søges til festival

Samfund
Jacob Nielsen

Bandfestivalen Skru OP, som er et samarbejde mellem Region Sjællands musikskoler, spillesteder og Bandakademiet i Roskilde, søger for tredje år i træk talentfulde unge bands til deltagelse i en række konkurrencekoncerter.
Orkestrene - som skal have tilknytning til én af regionens musikskoler - skal dyste om muligheden for at spille koncert på ét af regionens større spillesteder. Tre udvalgte bands får desuden et talentudviklingsforløb, som blandt andet omfatter et samarbejde med professionelle danske musikere, som kan hjælpe bandet med at styrke deres sange og udvikle det musikalske udtryk.
Bands fra alle byer i Region Sjælland kan tilmelde sig de indledende koncerter, som finder sted den 25. marts i Ringsted Kulturhus, den 26. marts i Portalen i Greve og den 27. marts i Multihuset i Kalundborg. Tilmeldingsfristen er 8. februar.
Dommerpanelet ved konkurrencekoncerterne består af sangerinde Lucy Love, guitarist Rune Kjeldsen (Kira And The Kindred Spirits, Nikolaj Nørlund mfl.) og Bandakademiets Christian Peter Sekjær.
Læs mere her: KLIK