Børnene fik sat deres aftryk i naturen
Michael Wulff
En hel flok dagplejebørn fra Hammel brugte mandag formiddag på at se deres nye naturudstilling i Slugten i Hammel.
”Vi har arbejdet med at male urtepotter og lave dem om til klokker,” fortalte dagplejemor Solveig Bahnsen, mens børnene tumlede rundt på de farvede træstubbe og klokkerne bimlede.
”Det handler også om krop og bevægelse.”
Genkende deres egne værker
Dagplejeleder i Favrskov Kommune Berit Vinther var også med på denne dag, som er startskuddet for en rigtig aktiv uge for alle dagplejebørn i hele kommunen.
”Du skal kunne se børnenes egne spor. Nu kan forældrene komme herhen og sammen med deres børn. Og så kan de faktisk genkende nogen af de ting, som de har arbejdet med i dagplejen vinteren igennem,” forklarede Berit Vinther.