Højst 50.000 i selvrisiko
Kim Ravn-Mortensen
Ejerne af sommerhuse, der blev mere eller mindre ødelagt af stormfloden Bodil i december 2013, kan højst blive afkrævet en selvrisiko på 50.000 kroner.
Det er en ændring af den seneste stormflodsaftale, der sætter loftet på de 50.000 kroner.
Erhvervsordfører for socialdemokraterne, Benny Engelbrecht, oplyser, at han har klappet aftalen af med alle de andre ordførere på området.