Fortsæt til indhold

Nyt Vækstforum i Region Sjælland

Samfund
Arkiv

REGIONALT: Regionsrådet har netop udpeget det nye Vækstforum, der skal være med til at skabe vækst i Region Sjælland i årene 2014-2017. Det sker i samspil mellem erhvervsliv, kommuner, regionen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og parterne på arbejdsmarkedet.
- Vækstforum skal arbejde for en langsigtet, vedholdende og fleksibel vækstindsats i Region Sjælland, siger regionsrådsformand Jens Stenbæk.
- En vækstindsats, der kommer virksomhederne direkte til gode og har fokus på virksomhedernes behov. Her tænker jeg både på eksisterende virksomheder og kommende virksomheder.
Der er mange muligheder, og dem skal vi udnytte. Tænk blot på de mange kommende anlægsinvesteringer i regionen, hvor der vil blive investeret rigtig mange penge. Det skal vi bruge til at skabe en udvikling, der skaber varig vækst og beskæftigelse. Kort sagt vil jeg arbejde for konkrete resultater og effekter af Vækstforums indsats, siger Jens Stenbæk.
Regionsrådet har udpeget medlemmerne af det nye Vækstforum for perioden 2012-2017 på baggrund af indstillinger fra en lang række organisationer. Regionsrådet har dog anmodet Dansk Byggeri, Tekniq og Danske Arkitekter samt LO om at indstille både en mand og en kvinde til posten, som Ligestilingsloven kræver, før der træffes endelig beslutning om deres repræsentanter.
Vækstforum 2014-2017:
Regionsrådet
:
Formand Jens Stenbæk
2. næstformand Susanne Lundvald
Regionsrådsmedlem Ole Drost.
Kommunerne
:
Borgmester John Brædder, Guldborgsund Kommune
Borgmester Søren Kjærsgaard, Holbæk Kommune
Borgmester Mette Touborg, Lejre Kommune
Borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune
Borgmester Joy Mogensen, Roskilde Kommune
2. viceborgmester Erik Kjelgaard, Lolland Kommune
Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune
Erhvervsorganisationer
:
Dansk Industri: Underdirektør Anette Ilsøe, DLG Øst
Dansk Erhverv: Direktør Jane Strange, Sørup Herregaard og direktør Palle Svendsen, Delfi Technologies A/S
Landbrug & Fødevarer: Poul Henrik Prahl, Østlige Øers Landboforeninger og Charlotte Frimer Petersen, Østlige Øers Landboforeninger
Håndværkerrådet
; Jim Stjerne Hansen, Energiservice A/S,og Dorthe Hansen, firmaet Fiskepigen.Finansrådet, Forsikring & Pension, Realkreditrådet, Realkreditforeningen: Direktør Henrik Christensen, Danske Bank Erhverv, Region Sjælland
Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer
:
FTF og Akademikerne: Næstformand Per Struwe Christensen, FTF Region Sjælland, og Christina Cohr, Flowcon International, Medlem af IDA's repræsentantskab, Dansk Arbejdsgiverforening, LO og Dansk Byggeri, Tekniq og Danske Arkitektvirksomheder skal desuden komme med deres indstillinger til repræsentanter.
Viden- og uddannelsesinstitutioner

Rektor Ib Poulsen, Roskilde Universitet
Rektor Anders Bjarklev, Danmarks Tekniske Universitet
Rektor Ulla Skaarup, Erhvervsakademi Sjælland
Rektor Ulla Koch, University College Sjælland
Direktør Astrid Dahl, EUC Sjælland
Beskæftigelsesrådet

Grethe Funch Pedersen