Fenders spiller til forårsfest i Pindstrup
Vikings Venner inviterer til spisning og dansant i Pindstrup Hallen lørdag 22. marts
Det hæderkronede danske poporkester Fenders har i mange år - langt mere end 25 - jagtet hvide striber på primært de jyske motor- og landeveje for at komme frem til endnu et hal- eller krobal, hvor det driftssikre band har været udset til at skulle sæt fut i danseskoene.
Lørdag 22. marts parkerer Fenders bandbussen ved Pindstrup Hallen, når støtteforeningen Vikings Venner arrangerer forårsfest for alle, der vil være med til at feste varmere temperaturer på vej.
Der serveres buffet som indgang til festen klokken 18, før Fenders spiller op - på skift med DJ Peter Dalsgård - frem til klokken 01.
Fenders i dag består af:
- Jes Kerstein - guitar og vokal
- Anders Tind - bas og vokal
- Micahel Jensen - trommer
- Mikkel Bryde - keyboards og vokal
Fenders har deltaget i Danmarks Radio's Melodi Grand Prix fem gange: 1982 - 86 - 87 - 92 og 2000 - sangene hed heholdsvis - "Det' løgn" "Vild med eventyr" - "En lille Melodi" - "Solens Børn - og “Lov mig du bli´r her”.
Bassisten Anders Tind fra det nuværende hold har den længste karriere i bandet, der når det er bedst, spiller en amerikansk inspireret inspireret soft-rock, hvor ikonerne hedder Steely Dan, Doobie Bros. og Chicago.
Billetterne er allerede sat i salg fra blandt andet den lokale brugs og Sparekassen Djursland. Pris 340 kroner inclusive hele molevitten.