Fortsæt til indhold

Bloms Butikker skal finde ny marketingchef

Samfund
Af Grethe Bo Madsen

Marketingchefen i Bloms Butikker i Skanderborg, Jes Jacob Christensen har opsagt sin stilling op og takket ja til et nyt job som Erhvervs- og Turistchef i Hjørring.
"Det er med fuld forståelse, at vi har modtaget opsigelsen fra Jes Jacob, som nu får mulighed for at fortsætte sin karriere tæt på sin hjemby, Brønderslev," siger centermanager i Bloms butikker, Flemming Enghave.
"Vi har været glade for den indsats, Jes Jacob har ydet i Bloms Butikker, men forstår da også, at man ikke kan sige nej til en sådan chance, som Jes Jacob nu har fået."
Butikscenteret midt i Skanderborg er allerede i fuld gang med at finde afløseren for Jes Jacob Christensen.
"Vi er allerede langt fremme i vore drøftelser med et muligt emne til forsættelse i stillingen, og jeg forventer, at vi kan præsentere en ny marketingchef på posten inden Jes Jacob fratræder sin stilling ved udgangen af marts måned," understreger Flemming Enghave.