På jagt efter Djurslands sange
Kirsten M. Frandsen, Ryomgård, er i færd med at samle et katalog af de mange sange i tidens løb, som har deres rod på Djursland
Kirsten M. Frandsen, i en lang årrække fast organist ved Marie Magdalene, Pindstrup og Koed Kirker, og ægtefælle til tidligere provst i Syddjurs Provsti, Helge Qvist Frandsen, har tidligere udgivet et pænt antal bøger med et lokalhistorisk tilsnit.
Nu er hun i gang med et nyt projekt, der overordnet har fået titlen 'Djurslands sange'.
"Jeg har igennem årene samlet en række sange især fra Midtdjurs, og jeg vil nu gerne samle sange med tilknytning til hele Djursland," fortæller Kirsten M. Frandsen.
Har brug for hjælp
Kirsten M. Frandsen håber, at lokale borgere i alle egne af Djursland vil hjælpe hende med at gøre samlingen af egnssange så komplet som muligt.
"Sangene kan fortælle en bys historie, om udvikling, om begivenheder, der spiller en rolle, om kærlighed til et sted, det får man fortalt igennem poesien. Det er for eksempel Nørager–sangen 'Verdens bedste By', en hyldest til Årets Landsby 2013 et udtryk for," forklarer hun.
"Det kan også være en sang om et jubilæum, en institution, kirke, forening eller brugsforening og et forsamlingshusjubilæum. Sange, som udtrykker kærlighed til det sted, man bor, og opmærksomhed over for de sammenhænge man færdes i."
En by og dens sange
Hun nævner Grenaa som en købstad med stolte sangtraditioner: 'Grenå gamle Stad', 'Åens Sange', 'Grenaas Sommernats Vals', 'Som et vartegn over byen' ( om Baunhøj Mølle) med flere.
"Ligeledes findes et fint lille hæfte med sange fra Mols og Helgenæs. Det bliver stadigvæk brugt. Der findes en sang, om 'Den kloge mand' fra Tværsige, Auning, og sange, der bruges her i januar er Ryom-sangene, skrevet i anledning af Ryomgård Realskoles tilblivelse i 1913."
Ryomgård Realskoles lærerkreds med brødrene Arne og Erik Munch i spidsen havde en poetisk åre samt musikalitet nok til at frembringe brugbare og holdbare tekster og melodier, der også holder vand i moderne tid.
Til bevarelse for eftertiden
Kirsten M. Frandsen vil gerne hjælpe med til, at de mange sange ikke forsvinder, så eftertiden får mulighed for at synge dem og kende historien bag, men det er besværligt at finde sangene.
"I dag er det en smal sag at fremstille en sang for derefter at smide den væk, og derfor er det igen svært at finde frem til, hvor sangene i grunden stammer fra."
Selv har hun været i gang med at finde frem til den Kalø-sang, der blev lavet og sunget sidste år i forbindelse med Kaløs 700 års jubilæum.
"Det har næsten været umulig at finde frem til sangen," fortæller hun.