Fortsæt til indhold

Kvinde i spidsen for Marienhoffskolen

46 årige Birgitte Agersnap tiltræder skolelederstillingen på Marienhoffskolen 1. april 2014

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Marienhoffskolens nye leder hedder Birgitte Agersnap, 46.
Hun er i øjeblikket viceskoleleder/pædagogisk leder på Katrinebjergskolen i Aarhus, men fra 1. april 2014 svinger hun taktstokken på Marienhoffskolen,
Hun tager over efter Claus Peter Olesen, der 1. februar 2014 drog videre til lederjobbet på Molsskolen.
14 ansøgere forsøgte at gøre deres hoser grønne for at blive den heldige, men Birgitte Agersnap endte med at sidde med palmerne, da slutspurten blev sat ind blandt de fire udvalgte, der deltog i det afgørende samtalerunder.
"Der var enighed i ansættelsesudvalget om, at Birgitte Agersnap passede perfekt til den profil, som vi havde opstillet," fortæller Marit Aasland, skolechef i Syddjurs Kommune, der har kompetencen til at ansætte skoleledere i Syddjurs.
Hun er i skarp træning. Birgitte Agersnap er den tredje i kategorien 'ny skoleleder', der er blevet ansat i Syddjurs i dette skoleår.