Europavalget i 100-året for europæeren Krag

"Statsministeren har ordet for en kort bemærkning." Folketingets daværende formand, Karl Skytte (B), bevarede som altid fatningen og sit udtryksløse ansigt, selv om han godt vidste, hvad der skulle ske, da han tirsdag 3. oktober 1972 fra Folketingets talerstol gav ordet til statsminister Jens Otto Krag.
Statsministeren havde inden da afholdt åbningstalen, som Grundloven foreskriver, at den til enhver tid siddende statsminister skal gøre på regeringens vegne, når Folketinget tager hul på et nyt folketingsår den første tirsdag i oktober, men Jens Otto Krag var slet ikke færdig.
Dagen forinden havde et stort flertal af de danske vælgere stemt Danmark ind i EF. Ikke mindst på anbefaling af statsministeren, der var født i Randers 15. september 1914 under 1. verdenskrig og Slaget ved Marne. Men efter endt studentereksamen fra den fine Randers Statskole rejste han med fragtbåden Cimbria fra Randers Havn til København for at studere til cand.polit. og blive en del af den socialdemokratiske bevægelse.
Jens Otto Krag fik i en ret ung alder fodfæste i Socialdemokratiet på grund af sin ubestridelige begavelse og flid, og ikke mindst statsminister i to omgange, Hans Hedtoft, så et lys i den unge samfundskonstruktør, der aldrig var bleg for at sige: "Giv mig et skrivebord", når et prekært politisk problem skulle løses.

Brugte alle lejligheder

I modsætning til mange andre af datidens unge brugte den unge socialdemokrat alle mulige lejligheder til at rejse ud og se verden, og det han så, parret med erfaringerne fra 30'ernes økonomiske krise og et smadret Europa efter 2. verdenskrig, overbeviste ham om, at Danmark skulle med på vognen i et samarbejdende Europa, når chancen bød sig.
Krag, understøttet af Diplomatiet, gjorde flittige forsøg i 60'erne, men den franske præsident De Gaulle var ikke til sinds at lukke England ind i EF, og dermed var forudsætningerne for Danmark heller ikke tilstede, fordi England var Danmarks største samhandelspartner.
Chancen bød sig imidlertid i starten af 70'erne, da Frankrig fik ny ledelse, og Krag kunne krone mange års benarbejde med det overbevisende ja fra danskerne 2. oktober 1972. Dagen efter sin største politiske sejr smed han til alles overraskelse tøjlerne og sørgede med sin overlegne evne til at orkestrere det politiske spil, at Anker Jørgensen afløste ham som statsminister. Det skete efter et politisk mesterværk af en manøvre, der en for en nulstillede samtlige bejlere til statsministerposten, og gjorde vejen til statsministerkontoret nem for Anker Jørgensen.

100 års dag i år

De følgende år, hvor Krag havde håbet at kunne hægte sig på sin fortabte ungdom og udfolde sig som skribent og kunstner, blev aldrig lykkelige for ham.
Denne fortaler for det europæiske samarbejde endte i stedet med at blive den ensommeste dansker i Danmark. En junisommerdag i 1978 afgik han ved døden i sit elskede sommerhus i Skiveren i Nordjylland.
Dagen forinden havde han været med til at fejre sin søns 18 års fødselsdag. 15. september 2014 kunne han selv, der førte Danmark ind i EU, være blevet 100 år.