Fortsæt til indhold

Online loppemarkeder hitter i Skanderborg

Borgerne i Skanderborg køber brugte ting på nettet som aldrig før, viser en ny opgørelse

Samfund
Jonas Wrede Hansen

Hvad gør vi, når tøjet bliver for småt eller møblerne i stuen skal udskiftes? Så bliver det gamle solgt og vi køber noget nyt brugt. En ny opgørelse fra DBA viser, at borgerne i Skanderborg køber og sælger brugt som aldrig før, og at det sker over nettet.
Ifølge opgørelsen steg antallet af private annoncer på DBA fra Skanderborg området fra at være 37.208 i 2012 til 53.190 i 2013. Det svarer til en stigning på over 43 procent.
”Finanskrise og almindelig sund fornuft betyder, at vi danskere i stigende grad handler brugt. Hos DBA ser vi en tydelig tendens på, at køb-og-smid-væk kulturen er blevet erstattet af en stigende lyst til at handle brugt på nettet. Det er enkelt og sikkert, og der er gode penge at spare, og det kan vi se, at indbyggerne i Skanderborg har taget til sig, ” siger kommunikationschef for DBA og eBay Danmark, Simon Karsø.
Opgørelsen viser også, at der i 2013 i alt blev handlet brugte varer på DBA for 40,5 milliarder kroner. Alene i Skanderborg blev der handlet for 157 milioner kroner.
Top 5 over de mest handlende brugte varer i Skanderborg lige nu ser således ud:
1. Ting til børn
2. Ting til boligen
3. Hus og have
4. Smartphones
5. Hi-fi-udstyr