Fortsæt til indhold

Penge fra staten til Mørke

Mørke, der i 2015 starter en større omgang byfornyelse, har fået 150.000 kroner fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters landdistriktspulje

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Der er 150.000 kroner på vej til Mørke fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters landdistriktspulje, der netop har uddelt 10 mio. kroner til 42 forsøgsprojekter.
Projekterne er vidt forskellige, men har det til fælles, at de gennem nytænkning og forsøg skal styrke erhvervsudvikling, bosætning og sammenhængskraften i landdistrikterne.
Mørke er ved at tage tilløb til et større byfornyelsesprojekt i 2015 i samarbejde med Syddjurs Kommune med både kommunale, statslige og private penge involveret.

De 150.000 kroner er øremærket til byvandring, studietur, markedsføring og en mini-bosætningsanalyse, der kan supplere det store byfornyelsesprojekt.