Fortsæt til indhold

Hjerter i Bruun's Galleri

Samfund
Arkiv

Bruun's Galleri har ansat den unge kunstner, Ruth Crone Foster, til at udsmykke fem store vægge i Bruun's Galleri. Hun har fået fem temaer under overskriften "Med hjertet i Aarhus", og derudover har hun helt frie hænder til at lave værkerne.
”Det har været en enorm interessant opgave at arbejde med. Jeg fik temaerne stukket ud, og gik så i gang med en omfattende research og analyse af byen og de enkelte temaer," siger Ruth Crone Forster.
Efter ti år i Aarhus har Bruun's Galleri netop ændret sit slogan fra; "Bruun's Galleri i hjertet af Aarhus" til "Bruun's Galleri med hjertet i Aarhus". Og det er der en helt specielt grund til.
”Kort fortalt kan vi sige, at Bruun's Galleri har fået puls og er blevet en integreret del af Aarhus. Det har vi kunnet mærke i de ti år, vi har eksisteret," siger centermanager Claus Brændgaard.