Kommuner pålægger virksomheder ekstraskat på 400 millioner

Virksomhederne i 14 kommuner i hovedstadsområdet modtager i 2014 rudekuverter fra kommunen, som tilsammen vil lænse dem for knap 400 millioner kroner i den såkaldte dækningsafgift, der er en afgift på forretningsejendomme.
Det er kommunerne selv, der beslutter, om de vil pålægge virksomhederne denne afgift.

I 2014 har 46 af landets 98 kommuner valgt denne afgift, som i alt luner i kommunekasserne med 2,4 milliarder kroner.
Dansk Byggeri mener, at disse penge burde blive i virksomhederne.
Se hvor meget din kommune opkræver i dækningsafgift
”Det er mange penge, som kommunerne hiver op af virksomhedernes lommer. Alene en kommune som Rudersdal opkræver i år næsten 50 millioner kroner i dækningsafgift. De penge kunne vores virksomheder i stedet bruge til at investere i eksempelvis nye maskiner eller forretningsområder, så det giver vækst og arbejdspladser til vores lokalområde,” siger formand for Dansk Byggeri Nordsjælland, Jørgen Simonsen.
Han roser Gribskov Kommune for at være den eneste i Nordsjælland, der ikke opkræver afgiften.
I de to kommuner, Gribskov og Rudersdal – begge med Venstre i borgmesterstolen – ser man da også vidt forskelligt på afgiften.
”Det kommer heller ikke til at ske, så længe Venstre bestemmer i Gribskov,” fastslår Michael Bruun (V), der er formand for erhvervs- og turismeudvalget i Gribskov Kommune.

Fyord i Gribskov

”Dækningsafgift er et fyord i Gribskov Kommune. Vi betragter den som en uretfærdig ekstra skat, der pålægges virksomheder uanset, om de har overskud eller ej,” siger Michael Bruun.
Han tilføjer, at det aldrig – heller ikke da andre partier sad på magten – har været overvejet at pålægge kommunens virksomheder dækningsafgiften.
Rudersdal Kommune kræver i 2014 knap 50 millioner kroner op fra sine virksomheder. Det svarer til 150 kroner om måneden per arbejdsplads.
Se hvor meget din kommune opkræver i dækningsafgift
Her er det Jens Ive (V), der sidder med borgmesterkæden.
”Det er et frit land, men jeg tror ikke, at dækningsafgiften har betydning for, om en virksomhed vælger at slå sig ned i en kommune med afgiften, og jeg tror heller ikke på, at den får virksomheder til at flytte,” siger Jens Ive.

Han underbygger udsagnet med at fortælle, at den største fraflytning af virksomheder fra Rudersdal sker til kommuner med nøjagtig den samme dækningsafgift, så afgiften skræmmer ikke.

Borgerne skal ikke betale

Jens Ive ville gerne droppe afgiften, men:
”Regningen vil blive for stor for borgerne i Rudersdal Kommune – tre gange så stor som det, vi lænser virksomhederne for. Rudersdal Kommune er nemlig en af tre kommuner i landet, som er med i den forfærdelige ordning, som hedder den mellemkommunale udligningsordning.”
Udligningsordningen betyder, at hvis eksempelvis Gribskov Kommune øger personskatterne med én krone, så kommer hele kronen i kassen, men hvis Rudersdal hæver skatten med én krone, så kommer der kun 33 øre i kassen.
”Så hvis vi skal droppe de 50 millioner i dækningsafgift, skal vi i stedet kræve 150 millioner kroner mere ind i personskatter, og det vil vi ikke,” siger Jens Ive.
Han fortæller, at afgiften blandt andet går til, at busserne kan køre folk på arbejde tidligt om morgenen, og når han i en spøgefuld tone har tilbudt virksomhedsejerne at nedsætte afgiften mod at sætte deres personskat op, så siger de; ”skal vi ikke bare ladet tingene være, som de er”.
Afgiften er at regne som en udgift for virksomhederne, så de bliver også fratrukket som sådanne i regnskabet.