Sandsugning ødelægger strande

Da Finn Rasmussen var dreng henlå Julebæk Strand som et stort, lækkert strandområde.
I dag siger den nu 69-årige Finn Rasmussen om stranden:
”Nu ligger den bare som en relativt begrænset sandtarm.”
Finn Rasmussen tror, at de voldsomme sandsugninger i Øresund – blandt andet på Lappegrund, som ligger bare halvanden kilometer fra kysten, har været medvirkende til at ødelægge Julebæk Strand.
”Jeg har en virkelig en begrundet mistanke om, at det ikke bare er stormene, men også sandsugningerne, der har haft stor indvirkning på hvor meget af stranden, der er forsvundet, siger Finn Rasmussen til Lokalavisen.dk
Han er overbevist om, at sandsugningerne har fået strømforholdene til at ændre sig.
At man nu går og overvejer at sandfodre Julebæk Strand for at retablere den som badestrand akkurat som i gamle dage undrer Finn Rasmussen.
”Det er noget af en molbohistorie, at man sandfodrer her mens man tømmer Øresund for sand på de oplagte sandbanker,” siger han
I Øresundsakvariet i Helsingør sidder biolog og chef Jens P. Jeppesen med samme fornemmelse som Finn Rasmussen.
”Det er vel logisk, at når man fjerner bunden fra 6-7 meter og ned til 16-17 meter, så skulle det undre mig, hvis der ikke sker noget, siger Jens P. Jeppesen og tilføjer:
”Det er min klare fornemmelse, at når man laver så stort et hul, så er der en tendens til, at sandet bliver taget fra stranden og ført derud.”

Lav nu en undersøgelse

Han har ingen beviser, men samtaler med mange ældre, der har boet på nordkysten i menneskealdre, har givet ham denne faste overbevisning.
Jens P. Jeppesen kunne virkelig godt tænke sig, at Naturstyrelsen fik lavet en undersøgelse, som en gang for alle kan påvise, om sandsugningerne påvirker strandende eller ej.
”Det betyder jo også noget for turismen, når stykket fra Hornbæk til Helsingør er en stor stenstrand.” siger han.
Finn Rasmussen ikke forstå Naturstyrelsens ageren:
”Det virker som om, Naturstyrelsen har været fuldstændig ligeglad med, hvad der sker i havet. Den agerer skånselsløst og uden hensyntagen til fiskebestande eller yngleområder og de kommende slægters oplevelse af naturen, når den tillader disse råstofindvindinger på de fire bedste fiskepladser i Øresund, siger Finn Rasmussen.
Han mener, at de voldsomme indvindinger kun kan lade sig gøre, fordi det er svært at se skaderne på havbunden.
Havde man gjort noget tilsvarende på landjorden – ryddet store skove eller fjernet store jordarealer, så var det aldrig blevet tilladt, mener han.
I Naturstyrelsen melder man hus forbi.
”Vi har spurgt Kystdirektoratet, og Kystdirektoratet har ikke vurderet at denne indvinding vil have indvirkning på kysten, siger kontorchef i Naturstyrelsen Lisbet Ølgaard
Har I undersøgt, om strømforholdene ændrer sig, når man suger meget sand op så tæt på kysten?
”Det er jo det Kystdirektoratet forholder sig til – og det er de eksperter i,” svarer hun

Kan ikke genkende kritikken

Hvad vil du sige til Finn Rasmussen og de mange andre, der mener, at I ikke er på naturens side, men udelukkende på virksomhedernes side?
”Det kan jeg slet, slet ikke genkende. Jeg mener ikke, det er rigtigt, at vi kun varetager virksomhedernes interesser. Vi er meget opmærksomme på og meget optaget af at gøre det her på den bedste måde, siger Lisbet Ølgaard.
Hun tilføjer, at Naturstyrelsen skal forholde sig til den råstoflov, som er vedtaget i Folketinget, og at der er et dilemma i balancen mellem, hvad der er godt for naturen, og hvad der er godt for råstofindustrien.
Hvorfor skal der suges sand på de bedste fiskepladser i Øresund?
”Det er firmaerne, som vælger de steder, der skal suges sand. De vælger de steder, hvor råstofferne er, og hvor det er bedst at suge. Det gør man, når man skal grave guld, og det gør man når man skal hente sand,” svarer kontorchefen.