FC Djursland scorede forårets første mål
Heller ikke tredje gang lykkedes det FC Djursland at få point på kontoen, men det blev til gengæld til forårets første scoring, da overbygningsholdet tabte 3-1 til Rishøj på Grenaa Stadion
18. spillerunde i 2. division Vest magede det således, at det kun var Odder af de hold, der er involveret i bundstriden som fik point.
Agterlanternen FC Djursland tabte for 13. gang i sæsonen, da rækkens nummer 2 Rishøj løb med alle tre point på Grenaa Stadion i lørdagens dyst.
Gæsterne vandt 3-1 (2-1).
Simon Skibsted udlignede til 1-1 i første halvleg efter 34 minutter.
Gæsterne var kommet foran allerede i det 5. minut, da Jacob Ingvardsen scorede.
Inden pausen gjorde Martin Jensen det til 2-1 for Rishøj.
Og kort ind i 2. halvleg lukkede Anders Ø. Knudsen reelt opgøret med scoringen til 3-1.
FC Djursland missede igen en gylden mulighed fra straffesparkspletten. Denne gang var det Nicolai Christensen, der var synderen.
Resultatet betyder, at FC Djursland fortsat er fire sejre fra en befriende plads over nedrykningsstregen.
Holdet spiller Skærtorsdag på udebane mod Thisted FC og 2. Påskedag hjemme mod Aarhus Fremad klokken 15 på Grenaa Stadion.
Ambitiøs klub har skuffet
Thisted FC har skuffet egne forventninger i dette forår, hvor det er blevet til to nederlag og en sejr.
Senest blev det til et 2-0 nederlag til Jammerbugten.
Her måtte to af holdets bedste, Kasper Østervemb og Mads Lautitzen, gå tidligt ud med skader. Førstnævnte er Thisteds topscorer med fem mål.