Fortsæt til indhold

"Det bliver en ganske fin sommer"

Meteorolog tror på ganske fin sommer

Samfund
Arkiv

Der venter os danskere en gennemsnitlig sommer, men vejret trækker dog lidt til den pæne og mere stabile side - især sidst i perioden.
Sådan lyder spådommen i hvert fald fra erhvervs- og energimeteorolog Herdis Damborg fra DMI.
"I maj, juni og juli er der tendens til gradvist mere stabilt vejr, efterhånden som sommeren skrider frem," siger hun.
Maj er den først af tre måneder i den nye sæsonprognose. Den kan ifølge meteorologen byde på lidt af det hele og vil være præget af lavtryk fra vest.
"I løbet af juni og juli er der tendens til et højere tryk over Vest- og Sydvesteuropa. Det kan af og til kaste en højtryksryg op over eller syd om Danmark. De dominerende vindretninger i Danmark vil være vestlige eller nordlige. Det er ikke helt skidt om sommeren, selv om vejret så sjældent bliver helt stabilt. Luft fra vest og nord er forholdsvis klar, så Solen får en del at sige, og dagtemperaturerne bliver ganske fine," lyder det fra Herdis Damborg.
Se hele sommer-prognosen her (link til DMI's hjemmeside)
mw