Fortsæt til indhold

Aftentur ved stendysserne - måske i fuldmåne

Tag aftenkaffen med på aftenturen

Samfund
Anette Bonde

Forårsaften, stendysser og muligvis fuldmåne. Det kan næsten ikke blive mere malerisk. Onsdag 14. maj er der mulighed for at nyde en smuk forårsaften i området omkring Tustrup Stendysser i selskab med naturvejleder Carsten Enemark.
Arrangementet er ganske gratis og arrangeres af Norddjurs Kommune og Kyst- og Fjordcentret. Turen er ikke speciel lang, men kan ikke anbefales til dårligt gående.
"Det er et smukt og særegent landskab, som samtidig rummer en række spektakulære levn fra vores stenalderforfædre", lyder det fra Carsten Enemark.
Han viser rundt og kommer også ind på, hvordan landskabet så ud, dengang vores forfædre anlagde de forskellige stendysser.
Turen sluttes af med aftenkaffe.
"Vi finder en dejlig plet, hvor aftenkaffen kan nydes. Månen står op omkring sluttids-punktet, og får vi den at se, vil vi kunne nyde fuldmånen."
Carsten Enemark opfordrer til, at man selv tager kaffen med.