Signe Svendsens jagt på de gode faldesteder

Signe Svendsen er som sprunget ud af et fynsk forår selv i et typisk dansk efterår. Man mærker hurtigt, at pigen med aner i Nyborg er dejlig ukunstlet og tydeligvis for begavet til at have bare et gram stjernenykker.

I tidligere tider vil karakteristikken lyde: “Hun er sørme en pige med ben i næsen”.

Familiemagasinet møder hende på magasinets adresse i Kolind, hvortil den 37-årige sangerinde kommer trillende i bil med manden Henning ved rattet, og Signe som “Ny Passagér”.

Tabloidaviserne har forlængst fortalt historien om, at Henning er 15 år ældre end Signe, og hun nu er papmor til et par teenagedøtre sideløbende med parrets fælles efternøler.

Den tangent gider vi ikke bevæge os længere ud ad, for sangerinden, der overnight blev kendt over det ganske land, da hun med Rollo & King vandt Melodi Grand Prix 2001 med 'Der står et billede af dig på mit bord' og senere deltog i Eurovision Song Contest i Parken København, hvor sangen blev nummer 2 under titlen 'Never Ever Let You Go', har intet behov for at fortælle familiehistorie.

Melodi Grand Prix kunne snildt have været endnu en bekræftelse af den amerikanske popkunstner Andy Warholes berømte bonmot fra 1968 om “at alle i fremtiden vil opnå 15 minutters berømmelse.” Men Signe Svendsen havde helt anderledes ambitioner på musikkens vegne.

På afveje

Den konservatorie-uddannede sangerinde kom til at synge kor hos Rollo & King ved en tilfældighed.

“Jeg boede nær det studie, hvor sangen blev indspillet og kiggede tilfældigvis forbi en dag. Inden jeg gik, var jeg blevet shanghajet til at synge kor, og det blev så mine aktie i den sang,” fortæller hun.

Kombinationen af pludselig berømmelse og evnen til at brænde igennem på en tv-skærm, star quality kaldet, fik tilrettelæggerne af diverse tv-programmer i den populære genre til at gnide sig i hænderne. En gave fra himlen, et kønt og friskt ansigt og en pige, der magtede at sige mere end to sætninger i træk, uden at det lød som talt ud af kedsommelig dansk elitefodboldspillers eller stakkels realitystjernes mund.

Det gav hende for eksempel tjansen som makker til den forhenværende elitesoldat B.S. Christiansen i tv-serien “Signe & B.S. på afveje” og senere som paneldeltager hos Michael Meyerheim i “Spørg Charlie” sammen med blandt andre Niels Hausgaard.

Mødet med den nordjyske entertainer blev en døråbner for hende til anden verden, fordi hun var fræk nok til at spørge, om han ikke kunne bruge hende på scenen.

Det har foreløbigt betydet, at hun var været 'side-woman' til Hausgaard på hans musikalske rundture i Danmark i 2008, 2009 og 2012, og til foråret går det løs igen.

“Jeg suger til mig fra Niels. Hans timing og omgang med publikum er jo unik. For mig har det været læring på højt plan, når jeg siddet på en stol ved siden af ham på scenen. Hans respekt og fornemmelser for publikum og evne til at give de mennesker, der sidder nede på stolerækkerne en god aften, er betagende.”

Nu gælder det musikken

Der skal en stærk karakter til at sige nej til tv-programmer og en månedlig hyre, der langt overstiger en musiker-løn. Det erkender Signe Svendsen blankt, og hun er hverken hellig på bagkant eller lægger afstand til de ting, som har givet hende rigeligt med smør på brødet og salt til ægget.

“Jeg fortryder bestemt ingenting. Det har være lærerigt og givet mig erfaringer, men det er slut nu.”

Det bliver ikke Signe Svendsen, der danser ud i næste udgave af 'Vild med Dans' eller deltager i quiz'en “Hvem ved hvad om hvad som helst”.

“Musikken er og bliver ledetråden i mit liv. Mine ambitioner er store på musikkens vegne, og derfor har det taget masser tid at finde mit eget udtryk og blive bedre til at skrive en god sang, som jeg selv kunne stå inde for.”

I 2010 kom debutalbummet 'Ny passager', hvor 8 af 10 sange var skrevet af hende selv, og på hendes tour i 2011 kunne man købe albummet 'Live 2010'.

Hendes kongeniale musikanter, brødrene Troels og Lars Skjærbæk og Nikolaj Heyman, har fulgt hende fra første færd sammen med Tess Pedersen, som også har produceret de to albums. 'De Fantastiske Fem' kalder de sig i fælles flok.

I juni 2012 udkom singlen 'Din Sang' som optakt til et kommende album.

På den netop overståede 'Efterårs Tour 2012' har Signe Svendsen og bandet spillet dugfriske versioner af Signe Svendsens danske sange kombineret med fortolkninger af sange fra notabiliteter som Bob Dylan, Leonard Cohen og Neil Young.

“Mine spritnye sange bliver først til musik i mødet med publikum. Vores publikum er det 6. medlem af bandet og med til at lægge yderligere farver på musikken.”

Brødrene Skjærbæk er travle herrer, der startede med at slå deres folder i Inside The Whale, men nu primært bruger krudtet til at levere musikalsk backing til en pæn portion andre danske kunstnere.

“Vi er til stadighed i dialog om formen, og hver koncert er altid forskellig. Vores indbyrdes forståelse og samspil bliver bedre og bedre, og det har givet bandet en lyd, der er helt vores egen. Støvet pop, viser og skramlet folk/rock, men vi diskuterer nu løbende, hvad et skramlet lydbillede er for noget.”

Selv spiller Signe Svendsen guitar i bandet. En ny rolle, som hun har taget på sig, og som hun nyder.

“Mine musikere har fået så meget tillid til mig, at de har vovet at bede mig om at spille for på introen til et par sange,” smiler hun, der har den amerikanske country- og bluegrasslegende Emmylou Harris som et af sine store forbilleder: “Hendes evne som fortolker er fabelagtig, og så når hun nogle dybder i sangene, som er så betagende.”

Danske digtere inspirerer

40-50 notesbøger med oplæg og ideer til sange er altid i Signe Svendsens nærhed. Hun bakser selv med teksterne, der bliver til før musikken.

“Jeg skal vide, hvad teksten handler om, før jeg laver musikken.”

Læsning af danske digtere har været en inspirationskilde for hende.

“Jeg er selvfølgelig udmærket klar over, at der er forskel på et vellykket digt og en god sangtekst. Et digt kan stå alene, en sangtekst får kun liv, når musikken spiller.”

De nulevende Henrik Nordbrandt, Søren Ulrik Thomsen og afdøde Inger Christensen og Per Højholt fra dansk digtnings superliga har ligget på hendes natbord som nabo til den lidt mere ukendte, Klaus Bondebjerg, der døde i 2004.

Hos sidstnævnte har hun lært om vigtigheden af faldesteder som kontrast til ståsteder. Det hedder jo “to fall in love”. Man slipper sin selvkontrol, lader sig falde og håber på at blive grebet.

“Man taler også om, at man skal finde sit fodfæste - sin partner, at når man har fundet sin partner, så har man fundet sit fodfæste og kan falde til ro, men det mener jeg, er en sandhed med store modifikationer. For kærligheden rummer også andre aspekter: faldet, usikkerheden. Følelsen af at være beskyttet og tryg i et forhold er sjælden. For det meste er kærligheden en rystetur - heldigvis, For det er sådan vi mennesker kommer i bevægelse,” udtalte Bondebjerg en gang til Politiken i forbindelse med udgivelsen af en ny digtsamling.

Signe Svendsen kan nikke genkendende. Hun er klog nok til at vide, at hendes kunstneriske fremtid afhænger af hendes evne til at afsøge faldestederne, og først derefter håbe på, at nogen griber hende.