Sådan snyder du fupbutikkerne på nettet

Internettet er i stigende grad magnet for udenlandske it-kriminelle, der med spotpriser på kendte mærkevarer lokker købelystne danskere ind i deres fupbutikker. Sådan skete det for nyligt for Isabella Jensen, der i jagten efter nye løbesko faldt over et par Nike sko til 468 kroner, og slog til med det samme. Men pakken med skoene fra www.skodkonline.com, som netbutikken hed, kom aldrig frem til Isabella Jensen. Det var først, da hun stødte på en advarsel mod netbutikken på Facebook, at hun reagerede.
”Jeg så advarslen på e-mærkets Facebook-side, og skrev med det samme til dem, at jeg lige havde handlet på netbutikken. Straks efter hjalp de mig i gang med indsigelsen til min bank. På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvad indsigelsesordningen var, og havde egentlig også indstillet mig på, at mine penge var tabt”, siger Isabella Jensen.
Flere forbrugere kender ikke ordningen
Isabella Jensen er ikke den eneste forbruger, der ikke kender til muligheden for at gøre indsigelse, hvis eksempelvis en vare aldrig dukker op. En rundspørge fra e-mærket viser, at op mod hver femte nethandlende ikke kender den såkaldte indsigelsesordning, mens en Megafon-undersøgelse, foretaget for Politiken sidste år, viste, at hver anden ikke kendte til muligheden. Forbrugernes uvidenhed ærgrer direktør for e-mærket, Lars Schmidt Larsen:
”Rent juridisk er der som forbruger nemlig meget lidt hjælp at hente, da folkene bag fupbutikkerne ofte befinder sig uden for EU, som oftest Asiatiske lande. Derudover gemmer de sig bag en mur af forfalskede data, så alene af den grund er det nærmest umuligt at skabe kontakt. Det gør indsigelsesordningen til forbrugernes bedste våben i kampen mod fupbutikkerne”, siger Lars Schmidt Larsen, direktør for e-mærket.
Den seneste opgørelse fra e-mærket, der er den danske mærkningsordning for sikker nethandel, viste, at der findes over 750 fupbutikker med udenlandske bagmænd, som henvender sig til danske forbrugere.
Sådan gør du indsigelse
Har du handlet på nettet og betalt med et betalingskort, har du mulighed for at benytte dig af indsigelsesordningen.
Dine muligheder i forhold til at gøre indsigelse afhænger blandt andet af, hvilket betalingskort har benyttet, da der er forskelle fra kortprodukt til kortprodukt. Som udgangspunkt kan du dog altid gøre indsigelse, hvis der er trukket et beløb fra din konto, og du kan bevise: 1) at du ikke har modtaget varen, 2) at du har fortrudt købet, inden du har modtaget varen ved fx at nægte at modtage den eller undlade at afhente den på posthuset eller 3) at der er trukket et højere beløb, end du havde godkendt ved bestillingen.
”Derefter henvender du dig hurtigst muligt til udstederen af dit betalingskort, hvilket oftest er dit pengeinstitut. Inden du kontakter dit pengeinstitut, skal du altid selv søge at løse problemet med den netbutik, du har handlet med”, siger Lars Schmidt Larsen.
Pengeinstituttet skal herefter hjælpe dig med at udfylde en indsigelsesblanket og dernæst, uden yderligere stillingtagen til indsigelsen, tilbageføre beløbet til dig.
Som en lykkelig udgang på historien fik Isabella Jensen forrige uge tilbageført hele beløbet, som hun ellers havde tænkt var endt i hænderne på fupbutikkens bagmænd.