Fortsæt til indhold

Politisk duel på Hotellet i Rønde

Christine Sidenius og Lave K. Broch, kandidater for henholdsvis SF og Folkebevægelsen mod EU, krydser klinger onsdag aften i Rønde

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

To af de kandidater, der kæmper om en plads i Europa-Parlamentet ved valget 25. maj 2014, mødes til politisk duel på Hotellet i Rønde onsdag aften.
Det er Christine Sidenius, nummer 4 på SFs, og Lave K. Broch, nummer 2 på Folkebevægelsens liste.
Christine Sidenius er til daglig ansat i den grønne gruppe i EU-Parlamentet som politisk rådgiver, og Lave K. Broch har virket som informationsmedarbejder på FN's nordiske informationskontor og i Folkebevægelsen mod EU, hvor han koordinator af medlemsarbejdet.

En dame og en mand med vidt forskelligt syn på EU.
Christine Sidenius, uddannet cand. scient. adm., mener, at EU er den rette vej, hvis man vil gøre noget for klimaet og miljøet.

Lave K. Broch, uddannet cand.scient.pol., "frygter den militaristiske tankegang, der præger EU, og som styrkes af EUs omfattende våbensalg til blandt andet Ukraine og Rusland."
Duellen starter klokken 19, og der er adgang for alle interesserede.