Fortsæt til indhold

Nedadgående tendens i indbyggertal vendt?

Syddjurs Kommune havde ved indgangen til april 41.680 indbyggere. En fremgang på 52 sammenlignet med tallet en måned tidligere

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Da Syddjurs Kommune startede 2014 skete det med 41.733 indbyggere.
Det var 177 færre end året forinden.
Første gang i øvrigt siden kommunens start i 2007, at Syddjurs Kommune har oplevet tilbagegang i indbyggertallet.
Tendensen fra 1. januar 2014 er fortsat i både februar (41.674 indbyggere) og marts (41.628 indbyggere).
Til gengæld er der måske optimisme at spore så småt igen. Ved indgangen til april 2014 boede der således 41.680 mennesker i Syddjurs.

52 flere end ved indgangen til marts 2014.