Fortsæt til indhold

Stram dig an mand – hvis du skal have din kvinde op at ringe

Kreativitet og leg er to grundlæggende ord for kvindens sexlyst og nydelse

Samfund
Af Ann-Christine Ellesøe

Hvis du skulle skrive en artikel om dit sexliv hvordan vil den så se ud? Flere siders intime, frække, intense lange beretninger med variation fra gang til gang. Eller vil en halv A4 side være rigelig til at beskrive, hvordan du har sex, og du vil egentlig heller ikke have brug for at skrive siden om, når du har sex, fordi det minder så enormt meget om hinanden fra gang til gang? Er du havnet et sted i dit liv, hvor du synes, at den halve A4 side er nok til at beskrive det sex, du har, så er du ikke ene.
Du og din partner er gået i seng, I kysser kort hinanden og holder om, I nusser hinanden let, mens I ligger der, kysser og vupti så er trusser og boxershorts af. I rører hurtigt og effektivt ved hinandens kønsdele og så begynder selve agten. I kører på den tid, det nu tager og lægger jer til at sove, når en af jer har fået orgasme, er I heldige får I begge orgasme…
Det gentager sig gangen efter og næste og næste. Ku' det være din eller jeres historie? Et samleje tager i gennemsnit 7 min og 4 sekunder inklusiv forspil, er du under denne kategori? Det er min klient, som historien er hentet fra.
Hun lod det køre i en periode, men for hver gang det fandt sted, blev det mere og mere intetsigende for hende. Hun tog mere og mere afstand seksuelt til sin mand, for at ende med at stå i en situation, hvor der nu går lange perioder mellem, at hende og manden er sammen seksuelt og afstanden, ikke kun den seksuelle men også nærvær og fællesskab, mellem dem oplever de begge som voksende mellem dem.
Vi tror ikke at vanesex er en dræber for sexlysten, - Vi har jo da sex. Fordi vi har vanesex en kortere periode, er hvad der kan ske for os alle, fordi vi ikke har fokus på forholdet og sexlivet. Den længere periode med vanesex, kan være en lige så negativ faktor for vores sexlyst som for eksempel stress eller kropskomplekser. Kvinder er oftere ramt af den negative følelse om vanesex end mænd er.
At fange kvinder seksuelt kan være spændende, udfordrende og til tider krævende, for ja den ene dag tænder vi helt vildt på at blive rørt et sted, tre dage senere er det ubehageligt og lidt irriterende at blive rørt det samme sted. Kreativitet og leg er to grundlæggende ord for kvindens sexlyst og nydelse.
Min klients fokus for at få sin lyst tilbage, har været at få nærvær og intimitet tilbage i forholdet og vanerne væk fra sengen. Først og fremmest at bryde mønster om, hvad sex og intimitet er. Få skabt intimitet imellem parret og få nærheden tilbage i forholdet. Parret arbejder på at have øjenkontakt med hinanden hver dag, to eller flere gange i minimum 1 minut og holde om hinanden. De giver hinanden massage, mens de er nøgne og forkæler hinandens kroppe, uden at have tanker og mål med, at de skal have samleje. De må gerne mærke liderligheden og lysten til hinanden, men for ikke at komme tilbage til vaner, skal de ikke lade sig rive med af deres lyst og begær. Bevare fokus på leg, nysgerrighed, kreativitet og nydelse.
Kære mand vil du få din kvinde op at ringe af nydelse og begær, og få hende til at nærmest tigge om at du tager hende, så bryd mønster - begynd at lege med din kvinde og træk din pik ud af hende.