Norddjurs er i mål
Næsten 28 procent af de unge vælger erhvervsuddannelse
I 2020 skal 25 procent af eleverne fra folkeskolens ældste klasser søge ind på en erhvervsuddannelse. Det er et af målene i regeringen aftale om en reform af erhvervsuddannelserne fra 2015. Aftalen er indgået med alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten.
I 2025 skal andelen op på 30 procent. Fuldførelsen skal derudover stige fra 52 procent i 2012 til 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025.
Norddjurs over snittet
Ugebrevet A4 har nyligt undersøgt, hvordan tendensen med de unges uddannelsesvalg tager sig ud. Analysen viser, at på landsplan har 19,6 procent af eleverne i grundskolens 9. og 10. klasser i år valgt en erhvervsuddannelse efter sommerferien. Mens 73 procent har valgt en gymnasial uddannelse som 1.prioritet.
Tallene dækker dog over betydelige forskelle mellem regioner og kommuner. Samlet set har 25 procent af de unge i Nordjylland søgt en erhvervsuddannelse, mens det i region Hovedstaden kun er 14 procent.
Norddjurs er en af de 16 kommuner, der allerede har opfyldt 2020-målet. De unge afgangselever i skolerne har tilsyneladende forstået budskabet, for 27,90 procent har søgt ind på en erhvervsuddannelse i 2014. En stigning på 5,4 procent point i forhold til året før. 68,50 procent har søgt ind på en gymnasial uddannelse (STX, HHX og HTX) mod 72,10 sidste år.
Syddjurs ikke i mål
Syddjurs er ikke i mål endnu i forhold til regeringens 2020-målsætning, men tendensen går i den ønskede retning.
23,10 procent Syddjurs unge har søgt ind på en erhvervsuddannelse mod 19,90 procent sidste år. Tilsvarende har 70,8 procent søgt ind på en gymnasial uddannelse mod 73,40 procent i 2013.
I Favrskov Kommune ser tallene således ud (2013 i parantes):
- Erhvervsuddannelser: 21,90 (19,90)
- Gymnasiale uddannelser: 70,70 (75,40)
I Randers Kommune:
- Erhvervsuddannelser:
19,70 (18,60) - Gymnasiale uddannelser: 69,40 (67,90)
Aarhus Kommune:
- Erhvervsuddannelser:
14,20 (11,90) - Gymnasiale uddannelser: 78,40 (79,10)
Skanderborg Kommune:
- Erhvervsuddannelser:
18,60 (15,60) - Gymnasiale uddannelser: 73,60 (77,40)
Kilde Ugebrevet A4