Fortsæt til indhold

Der må skråles og hoppes

Aarhusianske Flødeklinikken har rod i hiphoppen, men er meget mere end rap

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Radiovenlige hits som "Piger som pistoler", ”Jeg vil se dig græde” og ”Barbielund” har været med til at markere aarhusianske Flødeklinikken på den danske scene.
Det seneste album fra Flødeklinikken kom i 2013, "7 Sind", og lagde nye alen til bandets ry - også som liveband, hvor det energifyldte musikalske touch automatisk opfordrer til hopperi og skrålen med hos publikum.
“Vi er som band blevet mere tilgængelige efter vi fik vores singler i radioen og andre steder, og det har på mange måder været rigtig positivt og udviklende for os. Der hvor udfordringen så ligger, er måske mere at holde fast i hvad det er vi er for et band, ellers definerer andre det hurtigt. Vi har derfor skulle arbejde meget med at holde fast i at vi er et band med rigtige instrumenter. Vi kommer fra hiphoppen, men er mere end rap – vi er syv mennesker der fungerer som en musikalsk enhed, og det vil man komme til at se meget mere i 2013 – også live, hvor vores shows bliver mere organiske, eksperimenterende og større i lyden," lød bandets næsten manifestagtige proklamation, da "7 Sind" kom på gaden.
På Rosenholm Festival 2014 går Flødeklinikken på lørdag klokken 16.15 i Det Store Telt med følgende besætning:

  • Damp :: Rap
  • laublau :: Rap
  • Peter Plus :: DJ
  • Emil Falk :: Guitar
  • Mads Massive :: Bass
  • Sarah Mariegaard :: Keys
  • Frederik Carstens :: Trommer

Emil Falk er søn af Mek Falk (Mek Pek) og spiller også guitar i Thomas Helmigs liveband.