Fortsæt til indhold

Stor fodboldfest kommer til Aarhus

'VM i Straffe' kommer til Aarhus 4. og 5. juli

Samfund
Kim S. Andersen

DBU lancerer denne sommer det helt nye fodboldkoncept 'VM i Straffe', der kan opleves på tæt hold, når DBU's VM Tour gæster Store Torv og Bispetorv i Aarhus fredag den 4. juli klokken 10-24 og lørdag den 5. juli klokken 10-24.

Og der er tale om intet mindre end en verdenspremiere, der giver aarhusianerne chancen for at vise deres evner som straffesparksskytter og kæmpe om titlen som verdens første verdensmestre i straffespark.
”Når Danmark ikke kan komme til VM, må VM komme til Danmark! VM i Straffe er en sjov og anderledes fodboldaktivitet, som kan være med til at bringe VM-slutrunden i Brasilien tættere på danskerne,” siger Jacob Lauesen, eventchef i DBU.

Et hold består af fem spillere inklusiv målmand, og alle på 16 år og derover kan deltage. Læs mere og tilmeld dit hold på dbu.dk/vmistraffe.

Fodboldfest og EM '92-vindertrofæ

Det bliver fodboldfest for alle aldre, når DBU VM Tour rejser besøger Aarhus i to dage i juli.
I dagstimerne afholdes VM i Straffe og DBU Street DM for de 13-18-årige, mens der er VM-åbningskamp på storskærm om aftenen. Samtidig er der også masser af gratis fodboldaktiviteter, hvor alle kan udfordre hinanden, og hvor selv de mindste kan være med. Her kan man prøve kræfter med driblebanen, speed cage eller panna cage.
DBU's 125 års jubilæum vil også blive markeret med en levende særudstilling i en ombygget skibscontainer med eksklusive fortællinger og effekter - blandt andet vindertrofæet fra EM-sensationen i Sverige i 1992, som fans kan få taget billede med.