Havmiljøøvelse i Aarhus Havn og Aarhus Bugt
Aarhus Brandvæsen deltager i havmiljøøvelse i og omkring Aarhus Havn, tirsdag den 29. april
Søværnets Operative Kommando (SOK), Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Aarhus Havn og Aarhus Brandvæsen afholder en større øvelse i og omkring Aarhus Havn og i Aarhus Bugten. Det hele starter om morgenen 29. april med et simuleret olieudslip i Aarhus Havn. Olieudslippet breder sig herefter til Aarhus Bugt og truer kysten i både Aarhus og Syddjurs kommuner. Opgaven, under øvelsen, går ud på at forsøge at inddæmme olien i havnen, at bekæmpe olieforureningen på havet i Aarhus Bugt og endelig at forberede sig på, at olien vil ramme kysten, der hvor vind og strøm fører den hen. I forbindelse med øvelsen vil der kunne observeres brandbiler og andet materiel på havneområdet i Aarhus, samt miljøskibe i Aarhus Bugt. Øvelsen sker indenfor det aflåste område på Oliehavnen.