Fortsæt til indhold

Per Zeidler klar til at få kontor på Christiansborg

Formanden for FI-udvalget i Syddjurs bliver folketingskandidat for Liberal Alliance

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Per Zeidler, nuværende fFI-udvalgsformand i Syddjurs, skal være folketingskandidat for Liberal Alliance i Djurskredsen (Norddjurs og Syddjurs Kommune), der er en opstillingskreds (valgkreds) i Østjyllands Storkreds.
Man kan i hele storkredsen stemme på alle kandidater, men kandidaterne er opstillet i hver sine valgkredse, og står øverst på stemmesedlen i deres egen valgkreds.
I første omgang er det Liberal Alliance Djurslands bestyrelse samt kandidatbestyrelsen i Østjyllands Storkreds, der har peget på Per Zeidler som folketingskandidat.

Mandag 26. maj afgør medlemmerne i Østjylland på et opstillingsmøde i Horsens kandidaternes rækkefølge på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg.

Netop derfor opfordrer Niels Farver, formand for Liberal Alliance Djursland, sine medlemmer til at køre i kortege til Horsens og krydse Zeidler på opstillingsmødet.